Don Domingo var en sand levemand. Med sit karakteristiske overskæg, og bemærkelsesværdige historier er det svært ikke at blive fascineret af verdensmanden. I denne artikel kan du læse mere om hvad det er for et menneske der står bag den virale video.
Se videoen med Don Domingo
Hvis du endnu ikke har haft fornøjelsen af at se det legendariske YouTube-klip hvor Don Domingo fortæller en god historie, så kan du se den herunder. Med sin ivrige fortællerstemme og klassiske beklædning er det svært ikke at blive underholdt.
I videoklippet fortæller Don Domingo om, at hans gartner Antonio forstyrrede ham under en hvile, da han havde spottet to ulve, og at han ønskede at låne Don Domingos pusterør. Til dette svarede Don Domingo;
“Du ved da godt at jeg ikke låner mit pusterør ud!”
Don Domingo
Derefter sprang Don Domingo ud og var klar til kamp mod de to ulve, og med hans stok formåede han at spænde ben for ulvene, så de faldt ned af en skrant og forsvandt i afgrunden. Efterfølgende kom Antonio tilbage og spurgte;
“Don Domingo, så du ulvene?”
“Antonio, jeg så dem”
“Don Domingo, så må du være søndagsbarn ligesom jeg”
Efterfølgende får intervieweren lyst til at vide, om historien kan være sand. Derfor spørger han ind til, hvordan spirituspriserne er på egnen, hvortil Don Domingo svarer, at de er ganske rimelige.
Fakta om Don Domingo
- Fulde navn: Erik Scharling
- Født i 1909
- Død i 1989
- Gift med Inge, sidenhen Lykke Bruun De Neergaard
- Boede som barn på Vodroffsvej, Frederiksberg.
- Reklamemand, journalist og manusforfatter
- Reklamechef for Hjemmet
- Forfatter-pseudonym: William Careless
- Farfar var William Scharling, finansminister og kommandør af dannebrog
Hvad er et søndagsbarn?
Et søndagsbarn er en person, der er født om søndagen, og som derfor ifølge folketroen har heldet med sig, er begavet, venlig og glad samt frem for alt synsk. Forestillingen har rødder i antikken.
Hør en podcast om søgen på Don Domingo
To journalister fra B.T. har lavet en podcast i tre afsnit omkring fænomenet Don Domingo. Her rejser de til solkysten i Spanien for at finde ud af, om Don Domingo var en karakter eller rent faktisk levede et liv i de solrige bjerge.
Til slut finder de to journalister frem til, at DR har et arkiv hvor selve udsendelsen hvor Don Domingo optræder. Her nævner programværten, at hans rigtige navn af Erik Scharling. Derefter falder alle prikkerne på plads, og det viser sig, at Don Domingo var ægte, men også en god historiefortæller med glimt i øjet.
Du kan læse andre humoristiske nyheder her.
En verdensmand 😀